Der kan være mange grunde til, at du oplever fysiske smerter, og du er ikke alene. Ifølge hjemmesiden Smertedanmark.dk lider omkring 850.000 danskere af kroniske smerter. Smerterne kan eksempelvis være forårsaget af gigt, fibromyalgi, hovedpine, migræne, piskesmæld, overvægt, eller de kan være fantomsmerter efter amputation af lemmer. Uanset hvad, så er det plagsomt og forringer livskvaliteten kraftigt, hvis man hele tiden går og har ondt et eller flere steder i kroppen.
Hvordan behandles kroniske smerter?
Nogle smerter kan dæmpes med medicin, som midlertidigt bedøver kroppen, så man ikke har ondt, men hvis man tager medicin hver dag, så kan der ske det, at den på lang sigt ikke virker, fordi kroppen vænner sig til at modtage en bestemt dosis. Så skal man enten sætte dosis op eller finde noget medicin, der virker kraftigere. Man kan også forsøge sig med noget fysioterapi eller massage alt afhængig af, hvilken slags smerter man har. Nogle gange virker det, og andre gange gør det ikke.
Hvordan virker hypnose på kroniske smerter?
Fysiske smerter påvirker ikke kun vores fysiske krop, men også sindet. Vi bliver i dårligt humør, bange eller kede af det, når vi oplever stærke smerter, og forventningen om at smerterne bliver ved (hvis de er kroniske) får vores gode humør til at forsvinde og kan gøre os deprimerede og selvmordstruede. Hvis man går i hypnoseterapi for at reducere kroniske smerter, så arbejder man ikke kun med smerten som en fysisk ting. Man ser også på det som et psykologisk aspekt, og man lærer at forholde sig til den måde, som man tænker og fortolker smerten på, og teknikkerne kan reducere eller fjerne smerten. Du bør informere din praktiserende læge om, at du går i hypnoseterapi, så lægen ved det, hvis du f.eks. også tager smertestillende medicin eller får anden smertebehandling i sundhedssystemet.
Hypnose-bedøvelse hos tandlægen
For de fleste er os er et tandlægebesøg noget, der helst skal overstås hurtigst muligt. Tanken om at sidde i tandlægestolen og skulle bores i en tand eller have en rodbehandling er noget, som de fleste af os gerne vil undgå, men som vi indimellem er nødt til for at bevare vores tandsæt gennem livet. Din tandlæge vil som regel tilbyde dig bedøvelse, men hvis du også hader at blive stukket med nålen, så findes der heldigvis alternativer. Nogle tandlæger anvender nemlig hypnose som bedøvelse, hvis du f.eks. skal have boret et hul. Så næste gang du skal til tandlægen, kan du jo forhøre dig om, hvorvidt der tilbydes hypnose som bedøvelse, eller du kan søge online efter tandlæge i din lokalområde som tilbyder det. Det vil sandsynligvis gøre dine fremtidige tandlægebesøg mere behagelige.
Hypnose som anæstesi på hospitaler
I USA er hypnose anerkendt som bedøvelse på blandt andet hospitaler, og også i det danske sundhedsvæsen anvendes hypnose, selvom det ikke er videnskabeligt anerkendt. Eksempelvis bruger overlæge i anæstesi, Bo Gottschau fra Gentofte Hospital, hypnose som en del af sit arbejde, og han har gode erfaring med det. Hypnose betragtes dog stadig som en alternativ behandlingsform i Danmark.