Helt tilbage fra 1552 f. Kr. i Egypten har man kendt til brug af hypnose. Der er fundet papyrusruller fra Egypten, som beskriver hypnotiske fænomener, så det er sandsynligt, at man har anvendt hypnose allerede dengang, selvom vi ikke ved i hvilke sammenhænge, det har været brugt.
Psykoanalysens fader, Sigmund Freud, og psykiateren C.G. Jung, der især er kendt for udviklingen af dybdepsykologien og for sine arketyper, studerede begge to hypnose og hypnoseterapi. Freud var på et tidspunkt meget overbevidst om, at man med hypnose kunne nå ned i lag af menneskets psyke, som man ellers ikke kunne nå – dvs. det ubevidste. Hypnose var dog ikke anerkendt som en helbredende terapiform.
Moderne hypnoseterapi

woman by the psychologist
Moderne hypnoseterapi bygger videre på Freud og Jungs arbejde. Den første danske professorer i psykologi, Dr. Phil. Alfred Lehmann (1858-1921), beskæftigede sig også med hypnose og skrev bøger om det som en normaltilstand. Den amerikanske psykiater Milton H. Erickson (1901-1980) udviklede en hypnoseterapi, og i dag er hypnoseterapi en anderkendt behandlingsform i USA, og den bliver anvendt på hospitaler til anæstesi.
Hypnoseterapi i Danmark
Siden årtusindskiftet er hypnose blevet en meget udbredt behandlingsform i Danmark. Den betragtes dog stadig som alternativ behandling og er ikke videnskabeligt anerkendt, som mange mennesker opsøger som et supplement eller alternativ til medicinsk behandling. Der findes desuden en række Hypnoterapiskoler, hvor man kan blive uddannet til hypnotisør. Hvis man gerne vil tage en sådan uddannelse, skal man sikre sig, at skolen er registreret hos Foreningen af Danske Psykoterapeuter, for det er en garanti for, at uddannelsens kvalitet er i orden.
Hvordan foregår hypnoterapi?
Hypnose bringer klienten i en afslappet, nærmest dagdrømmende eller trancelignende tilstand, hvor man sænker de kritiske parader og bliver modtagelig for suggestion. Som regel foregår det ved at man ligger på en briks, og så sidder hypnotisøren ved siden af og guider klienten med forskellige suggestioner. Der tilrettelægges som regel individuelle forløb, fordi det er forskelligt, hvor modtagelige klienter er for hypnosen. Det er vigtigt, at man som klient vælger en behandler, som man har tillid til, for når man er tryg, så er det nemmere at ”give slip” og lade sig hypnotisere. Dermed får man også mere ud af sit behandlingsforløb.
Hvilken virkning har hypnose?
Med suggestioner kan man arbejde med forskellige tilstande. Hvis man f.eks. har smerter bestemte steder i kroppen, eller man lider af flyskræk eller tandlægeskræk, så kan man ved hjælp af hypnose lindre smerter og kurere fobier. Nogle klienter ønsker også at bearbejde svære ting fra deres barndom, og her kan de via hypnose gå ”tilbage i tiden” og bearbejde problemstillinger.
Tilhængere og skeptikere
Hypnoseterapi er en behandlingsform, som deler vandene. Nogle tror fuldt og fast på, at det virker og får kureret deres fobi eller lindret deres smerter, og de har glæde af et behandlingsforløb. Andre er langt mere skeptiske og kalder hypnose for manipulation og snyd. Hvis man f.eks. har set et tv-show eller live-show med en hypnotisør, så har man også oplevet, hvordan udvalgte publikummer kommer op på scenen og bliver bragt i trance og gør skøre ting. Nogle mener, at det er snyd det hele og aftalt på forhånd, imens andre tror på, at det er muligt for hypnotisøren at få andre til viljeløst at foretage bestemte handlinger. Der har også været spekulationer om, hvorvidt man i hypnotisk tilstand kan blive overtalt til f.eks. at begå mord, men der findes ingen konkrete beviser på, at hypnose skulle kunne have den indvirkning på folk.